Du er her:
Mottaker: FREDERIK HEGEL
Datering:12. november 1880
Sted: ROMA
Tekstvarianter Innstillinger for teksten Nedlastinger
Sammenligne
forskjellige utgaver
av teksten
Gå til avansert visning
Vis utgaveopplysninger
Vis tekstgrunnlag/manuskriptbeskrivelse
Vis oversettelse
Vis informasjon om brevet
xml, pdf, epub, kindle
Om verket
Les mer om brevene
Kære herr justitsråd Hegel!
I går lykkedes det mig endelig at blive fri for hotellivet og kunne flytte ind i vor egen bolig, som er meget smuk og rummelig, men desværre også temmelig dyr; men heldigvis er logis også omtrent den eneste fornødenhedsgenstand, som kan siges at være dyr hersteds.
Med forbindtligst tak erkender jeg modtagelsen af den i Deres venlige brev af 29. Oktober indesluttede pengesendelse. Det var mig særdeles behageligt ved samme lejlighed at erfare at min status stod bedre, end jeg havde ventet. Opbruddet fra München, rejsen hertil og andet mere har slugt en hel del penge så at
 
 
Faksimile
jeg meget snart vil være blottet. Jeg nødes derfor at bede Dem om godhedsfuldt at ville for 1600 kroner sende mig en anvisning på huset Schmitt, Nast & comp: eller et andet lignende papir, som jeg hersteds fordelagtigt kan afsætte.
Sigurd har hos det herværende universitets foresatte fundet en ganske anden velvilje og imødekommenhed end i Norge. De to år, hvori han har studeret jura, regnes han her tilgode således at han allerede om 1½–2 år vil kunne tage sin examen. Indskrivningspengene, som han måtte betale, var temmelig betydelige, men så betales her til gengæld intet for forelæsningerne. I det hele antager jeg at når vi er kommet over de første mangeartede udgifter, vil vi kunne leve ligeså billigt som i München og derhos en hel del behageligere.
Jeg går nu og tumler med nye literære planer, som jeg
 
 
Faksimile
vil håbe i løbet af nogle måneder modnes så vidt at jeg da kan begynde på det egentlige håndgribelige arbejde.
Tænker De ikke på at udstrække Deres forestående rejse hid ned? Fra München kan man over Florents gøre rejsen til Rom i 31 timer, men med direkte billet, der har gyldighed i 30 dage, kan man også stige af, hvor man vil.
Min herværende bolig er i via di Capo le Case No 75; men jeg tillader mig at bede Dem at adressere det forventede brev til: Consolato di Danimarca, da det derved muligens kommer mig hurtigere ihænde.
Med de bedste hilsener fra os alle til Dem og Deres kære kreds tegner jeg mig
Deres hjertelig hengivne og forbundne
Henrik Ibsen.

Forklaringer

Vis kommentarer i teksten
Tegnforklaring inn her